Formandens beretning 2019/2020

Formandens beretning 2019/2020

Velkommen

Sæsonen 2019-20 har på mange måder været meget speciel. Startede med at vores 2 højest rangerede hold skulle prøve kræfter med Øst-serien og Serie 1. Det viste sig hen ad vejen at det var en stor mundfuld. Mange tabte kampe, men også mange lige kampe i specielt Øst-serien. Serie 1 måtte hurtigt sande at der styrkemæssigt er forskel på at spille i Serie 2 i forhold til Serie 1.— Men stor ros til holdet. I holdt hovedet højt og spillede kampene færdigt.

Begge hold rykker ned i følge Stillingen d.11-3-20. Der er dog en friplads i Øst-serien. Denne kan søges i august 2020.  Alle holdkampes placering blev fastfrosset d.30-3-20 pga. corona virus som jo  har  bevirket at vi ikke har kunnet træne og have socialt samvær i klubben ,da træningssalene er lukket.

Serie 3 endte på en 9.plads

Serie 4,1 endte på en 4.plads

Serie 4,2 endte på en 6 plads

Det har været trange tider i sæsonen. Holdene har været presset. Der har ikke været råd til afbud, da vi kun  har været det antal spillere der skulle være på holdet. Så jeg vil foreslå at vi næste sæson må prøve at lave holdene så der er 1-2 reserver tilmeldt det enkelte hold. Det kræver lidt omrokeringer , men det vil også gøre det lidt nemmere at melde afbud .

Lyspunkter er der dog også: Vi havde 4 spillere med til ØM i februar

Søren fik guld i herre klasse 2 og sølv i herre klasse 2 double sammen med Thomas. Tina fik bronze i dame klasse 2 og Steen deltog også, men var ikke så heldig at komme så langt.

Igen i denne sæson har vi haft spillere med til DM for veteraner. Søren-Thomas-Steen – Finn og Hanne. Det foregik i Hirtshals d.9-10 november 2019. Det videre forløb af dette mesterskab er blevet aflyst pga. af corona.

Antal ungdomsspillere er eksploderet i år. Fra 13 sidste år til 24 i år. Dejligt for en lille klub som vores, men det kræver også noget ekstra at holde styr på dem alle. Der har været gang i alle borde tirsdag og torsdag. Morten startede 1.halve sæson med at træne indtil han desværre blev syg. Kasper har været redningsplanken, da han sagde ja til at træne ungdommen efter jul. I skal begge have en stor tak for et stort stykke arbejde. Det er ikke let at holde styr på så mange ”lopper”. 1 hold har deltaget i holdturnering i drenge over 12 år. Fik store klø. De andre klubber deltog med ældre spillere.  Hvis der kommer samme antal ungdomsspillere næste år kræver det at der er 2 trænere på. Så hvis nogle skulle have lyst og tid er de velkommen.

Antal seniorspillere 24

Vi har holdt 3 bestyrelsesmøder i denne sæson:

Nye tiltag i år-Købt 2 nye borde-nye net-10 nye bander-ekstra bat til ungdommen- bordtennisrobot-fået et rum på skolen installeret køleskab i rummet- Fået borde og bander samlet et sted-Fået opdateret lidt på vores hjemmeside (Tak til Kevin)

Vi søgte DGI pulje om penge til borde og robot på tilsammen 17.800 kr. Fik dette.

Har skiftet bank til danske bank (lavere omkostninger)

Frederiksværk Kommune havde idrættens dag d.5.febr.. Klubben var repræsenteret af Søren -Steen-Thomas-Finn og Hanne.

Forslag fra bestyrelsen ang. kontingent:

Ungdom 750 kr. (trøjer-præmier og licens)

Motionister 700 kr.

Seniorer med licens 1400 kr.

Bestyrelsen 700 kr.

Trænere: Kontingentfri og 2500 kr. pr. halvår . Hvis man er aktiv og vil til DM eller ØM må man selv betale dette som træner.

Andre aktive spillere med licens vil få refunderet beløbet til ØM og DM mesterskaber.

Grunden til kontingentstigningen er at vi vil budgettere med indkøb af nye borde-bat til ungdom-nye net og ekstra bolde-samt betalt tøj. ( ungdom og seniorer) Dette vil vi prøve at få til at ske henover en periode over de næste 6 år. Derudover har vi forhåbentlig også brug for ungdomstrænere som skal have løn.

Igen i år vil jeg takke sponsorerne Kvickly (Søren)-Fr.værk Møbler (Finn)-Stark og Estrid Pleje. Ekstra tak til Søren for præmiegevinster til juleturneringen og tilskud til ungdomstræneren.

Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde. Flemming har endnu en gang taget en meget stor del af arbejdet. Tak for det.

Håber jeg har husket det hele  stort og småt. Tak for sæsonen som sluttede brat. Håber der er lys forude så vi kan starte til august. Jeg tror mange af os gerne vil i gang igen så vi kan få mulighed for at give den en ekstra skalle til den kommende sæson. Måske lidt bedre placeringer.

Tak for i år.

 

Formand

Hanne Hansen